Kun Khmer: regler og ritualer

Hvad Kun Khmer er

Kun Khmer er en kampsport bygget på stående slag og clinch-kamp. Det andet almindelige navn, pradal serey, er det, du vil se i mange engelsksprogede kilder, og det fulde khmer-navn er Kbach Kun Pradal Khmer. En kamp kan slutte med knockout, teknisk knockout eller på point. Moderne kæmpere bærer læderhandsker og nylon-shorts, og sporten er populær nok i Cambodja til, at mange ugentlige kampprogrammer vises på tv. Hvis du har set kickboxing, vil omridset virke bekendt. Detaljerne, ritualet og musikken er der, hvor Kun Khmer skiller sig ud. Den har også rejst: Wikipedia registrerer den første skole i udlandet, som åbnede i Long Beach, Californien, i 1987, og sporten har nu internationale begivenheder og en international federation.

Omgange, ring og tællingen

En kamp varer fem omgange af tre minutter i en firkantet ring på omkring seks meter på tværs, med halvandet eller to minutters pause mellem omgangene. Venskabskampe mod kæmpere fra andre lande kan forkortes til tre omgange. Hvis en kæmper slås ned og ikke kan klare dommerens tælling til ti, er kampen slut. Dommeren kan også stoppe en kamp tidligt, hvis en kæmper tydeligt ikke kan rejse sig uden hjælp. Omgange, der går tiden ud, bedømmes af dommere, så en kamp uden knockout har stadig en klar vinder eller uafgjort. Fem omgange af tre minutter betyder højst femten minutters kamp, selvom en knockout kan afslutte en kamp meget tidligere, hvilket er grunden til, at en aftens kampe varierer så meget i længde.

• Fem omgange af tre minutter i en ring på omkring seks meter
• En pause på omkring halvandet til to minutter mellem omgangene
• En knockout, der ikke overleves efter tællingen til ti, er et knockout
• Dommeren kan stoppe en kamp, når en kæmper ikke kan fortsætte

Sådan bedømmes en kamp

Dommerne giver point for effektivitet, ikke for antallet af slag. En kæmper, der hele tiden trækker sig, mister point, og det samme gør en, der sparker en modstander, der er nede. Hvis pointene ender lige, er kampen uafgjort. Cambodjas bokseforbund licenserer dommere, pointdommere og kæmpere, og tv-stationer, der arrangerer stævner, gør det under dets tilsyn. For en besøgende er tommelfingerreglen enkel: den kæmper, der lander rene, hårde slag og kontrollerer midten af ringen, tager som regel omgangen, selv når modstanderen har slået flere gange. Det samme forbund stiller tidtagere og folkene, der leder hver kamp, så et stævne i Phnom Penh følger et fælles regelsæt fra den ene aften til den næste.

Slag, og hvorfor albuer betyder noget

Kun Khmer tillader slag, spark, knæ og albuer, og det tillader clinch, hvor kæmperne holder hinanden på tæt hold og slår. Spark henter kraft fra hofterne, og skubbesparket kan rettes mod kroppen eller ansigtet. Albuer er kendetegnet: de giver flere sejre end nogen anden teknik, og kilder beskriver cambodjanske kæmpere som mere tilbøjelige til at bruge dem end boksere i nabostilarter. Nogle handlinger er forbudt, herunder at slå en modstander, der er faldet, at bide, slag mod ryggen, at holde i rebene og slag mod skridtet. Clinch er der, hvor meget af nærkampen foregår, med kæmpere, der holder fast på kort afstand, slår med knæ og albuer og forsøger at bringe hinanden ud af balance.

• Slag, spark, knæ og albuer er alle tilladte
• Clinch er en del af sporten
• Forbudt: at slå en modstander, der er faldet, at bide, slag mod ryggen
• Forbudt: at holde i rebene, slag mod skridtet

Før første klokkeslag

Hver kamp indledes med et ritual kaldet kun kru, hvor en fighter hylder sine lærere og varmer op. Det efterfølges af musik fra et lille liveensemble, anført af et obo-lignende instrument kaldet sralai, med trommer der markerer takten. Musikken har to dele: en langsom åbning til ritualet og en hurtigere til kampen, som accelererer i løbet af en omgang og stopper ved omgangens afslutning eller ved knockout. Ritualet findes i mange variationer, flere af dem hentet fra Reamker, Cambodjas fortælling af Ramayana-eposet. En separat guide til ritualet og musikken forklarer, hvad man skal lytte efter, og hvorfor tempoet skifter.

Læs næste: Kun kru og kampmusikken

Hvor sporten kommer fra

Kun Khmer opstod ud af ældre khmer-kamptraditioner, ofte samlet under navnet Bokator, som nu er optaget på UNESCOs liste. Basrelieffer i templer fra Angkor-perioden, blandt dem Angkor Wat, Bayon, Ta Prohm, Banteay Samre og Preah Khan, viser figurer i bryde- og slagscener. En arkæolog tilknyttet myndigheden, der forvalter Angkor Archaeological Park, har udtalt, at nogle af disse udskæringer er forbundet med Kun Khmer, brydning og Lbokator. Forbindelsen mellem stenene og den moderne sport er en fortolkning, ikke en fastlagt kæde af beviser, så betragt udskæringerne som kontekst snarere end bevis. Det, kilderne er enige om, er, at khmer-kamptraditioner er gamle, at soldater brugte dem, og at den sport, du kan se i aften, er en reguleret moderne form for dem.

Læs næste: Lbokator: den ældre khmer-kunst

Handsker, omgange og de franske regler

Tidlige kampe blev udkæmpet i jordgruber med hænderne viklet ind i reb. Den franske kolonialadministration kodificerede sporten i begyndelsen af det tyvende århundrede og tilføjede handsker, tidsgrænser og pauser samt forbød visse teknikker. Ringe, omgange og handsker forvandlede en kamptradition til en reguleret sport, og de samme regler spredte sig senere til Vietnam og Laos. Derfor ligner et moderne Kun Khmer-program et bokseprogram med gong, dommer og vægtklasser, selvom ritualet og musikken stammer fra ældre khmer-praksis.

Forbudt, derefter genopbygget

Efter at Røde Khmer tog magten den 17. april 1975, blev traditionelle kampkunster forbudt. Mange boksere blev henrettet, arbejdet ihjel eller flygtede, og sporten var nær ved at ophøre. Efter regimets fald i januar 1979 genopbyggede overlevende den langsomt med træningscentre, et nationalt forbund og regelmæssige tv-transmitterede kampe. I dag afholder Phnom Penh kampe hver uge. Den historie er en del af sportens fortælling i dag, og en besøgende, der kender lidt til den, vil se aftenen med andre øjne. Behandl emnet med den alvor, det fortjener.

Sådan ser det ud fra ringside

Ved ringside kommer sporten ind gennem sanserne, før reglerne gør. VICE beskrev fighters, der bøjer tre gange mod hjørnerne, en dommer, der tjekker handskerne, og en gong, der starter kampen, mens et lille ensemble spiller fra en scene tæt på publikum. Musikken accelererer i takt med handlingen og stopper, når en omgang slutter, eller en fighter går ned. Kendskab til omgangene, pointgivningen og de forbudte handlinger lader dig følge en kamp uden kommentator og fortæller dig, hvorfor salen reagerer, når en fighter trækker sig eller rammer rent. Hvis du kan, så se de første sekunder af hver omgang for fodarbejdet og derefter clinch for knæ og albuer.

En sport, der rejser

Kun Khmer er ikke længere kun en cambodjansk fritidsbeskæftigelse. Wikipedia registrerer en første skoleåbning i udlandet, i Long Beach, Californien, i 1987, og en international federation, der afholder begivenheder og mesterskaber. Et verdensmesterskab er blevet afholdt i Siem Reap, og begivenheder har fundet sted i Sydkorea og på Kreta. For en besøgende er pointen praktisk: et stævne i Phnom Penh er sporten derhjemme, foran et lokalt publikum, og Phnom Penh er et af de steder, hvor der afholdes ugentlige stævner.

Hvem dette ikke er for

Hvis du ikke kan lide at se kæmpere slå hinanden, så spring live Kun Khmer over: knockouts, clinches og albuer er hele pointen. Enhver, der ønsker et roligt siddende show, vil være gladere til en danseforestilling. Og hvis du håber på en kampsportslektion, viser en ringside-plads dig sporten, men lærer dig den ikke. Et kursus er en anden booking. Kæmpere ved et stævne er på arbejde, så billeder er for de øjeblikke, aftenen tillader, såsom billederne med bokserne og skridtet ind i ringen bagefter. Forældre bør også overveje minimumsalderen på bookingsiderne, før de tager børn med til en aften med fuldkontaktkamp.